Vinsmagning 9. marts 2019

I samarbejde med BIOVINI, holder vi en uformel vinsmagning

 

lørdag d 21. marts 2020

kl 13-15.

BIOVINI drives af Morten,

som er en af Traktørstedets stamgæster,

og to af hans venner.


De importerer fantastisk økologisk Riesling, som hvidvin, og som mousserende Bio-Bobler fra Tyskland  - og det er netop dem vi skal smage på.

 

Læs mere på: www.biovini.dk

Menu

 

Indimellem glassene skal vi selvfølgelig have lidt at spise...

 

 

Stenbiderrogn i selskab med selleri røsti, rygeostcreme med krydderurter, rødløg og vores hjemmebagte ristede surdejsbrød.

Køb billet her

Arrangementet koster 175 kr,

køb din billet her.

Lidt om vinene

Bio-bobler

 

BIOVINI har fået produceret sine egne bobler på riesling - ’metode

champagnoise’. Den hedder selvfølgelig ’Bio-bobler’, fordi den

er økologisk og fyldt med smittende bobler. Du bliver, hvad du

drikker, og vi tror på, at den her vin gør dig lidt mere boblende

lykkelig!

 

2017,

BIOVINI og Paul Hoffmann, ”Bio-bobler”, Riesling sekt brut,

Mosel, Tyskland, økologisk mousserende vin.

 

Det er endnu ikke så typisk at lave cava eller champagne eller andre

mousserende vine på riesling-druen, selv om netop riesling er den

mest populære hvidvinsdrue i Danmark nu.

Druen er med til at gøre Bio-bobler til et meget spændende bekendtskab.

Det er vin med karakter. Vinen har den syre og renhed, som en tør mousserende vin skal have, men den har også fylde og rundhed.

ADVARSEL: Bio-bobler kan skabe afhængighed!

 

Mineralsk mestervin – på håndplukkede riesling-druer

Peet's Dry Riseling & Peet’s Best Riesling

 

2018,

"Peet's Dry Riseling" og ”Peet’s Best Riesling”, Peet’s wine, hvidvin, økologisk, Mosel, Tyskland.

 

"Peet's Dry Riseling" er en ægte Mosel Riesling. Frisk, mineralsk og  let perlende med en afdæmpet frugtsmag i afslutningen. Og så er den tør, så den passer godt til mad og danske smagspræferencer generelt. Vinen har et lavt indhold af sukker, men stadig med en perfekt syre/sukker-balance.

 

"Peet’s Best Riesling” er et lille mesterværk på Riesling-druen, og den her vin er den bedste kvalitet, som huset byder på. Vinen produceres udelukkende på håndplukkede økologiske druer fra små og eksklusive marker med gamle vinstokke, der gennem årtier har udviklet deres særpræg.

En dejlig mineralsk og tør Riesling med en ganske let og velafbalaceret sødme i eftersmagen.

 

Riesling-druen

er særlig god til at tage karakter fra dens vækstbetingelser.

Det giver mere interessante vine.

Stokkenes rødder går meget dybt, og i den unge ambitiøse vinskabers hænder får begge Peet’s Riesling’ en stærk rygrad og høj mineralitet fra den porøse skifferjord på husets højtliggende og sydvendte marker.

 

Begge vine er suveræne til mad, fx fisk, skaldyr og stenbidderrogn.